Skip to main content

Advanced Bionics meddeler at have fået ny præsident og direktionsmedlem

Alistair Simpson bliver en del af Sonova som Group Vice President for Cochlear Implants og President of Advanced Bionics, efter Vicky Carr-Brendel har trukket sig tilbage.

Valencia, Californien, 1. juli 2024 – Advanced Bionics (AB), en globalt førende inden for CI teknologi, er stolt over at kunne præsentere Alistair Simpson som ny præsident og Group Vice President (GVP) for cochlear implantater i Sonovas direktion med omgående virkning.

Vicky Carr-Brendel, Ph.D., har besluttet at trække sig tilbage fra ledende rolle som GVP Cochlear Implants og President of Advanced Bionics af personlige årsager ved udgangen af juni 2024 efter at have ledet virksomheden med succes siden 2019.

Under sine fem år har Vicky ansat og fastholdt et fremragende team inden for cochlear implantater og forbedret forretningens rentabilitet. Under hendes lederskab har AB introduceret sin mest succesfulde CI lydprocessor Marvel CI og en række banebrydende teknologier, f.eks. CI fjernprogrammering. Hun etablerede en stærk "vi gør det rigtige-kultur" hos Advanced Bionics, hvor fokus yderligere blev intensiveret på kvalitet og overensstemmelse. Hun har været en værdsat kollega i direktionen og har vist et passioneret, inkluderende og performace-drevet lederskab, hvor hun har bidraget signifikant til hele Sonova. Vi er taknemmelige for Vickys lederskab og ønsker hende alt det bedste for fremtiden.

Alistair Simpson, AB's nye præsident og GVP for cochlear implantater i Sonovas direktrion, er en erfaren erhvervsleder med fremragende resultater i håndtering af de komplette regnskaber som administrerende direktør, herunder ledelsesfunktioner i marketing, salg og forskning & udvikling. Han medbringer lang erfaring inden for operationel effektivitet og strenge krav til medicinsk udstyr, herunder succesrig kommercialisering af flere nye produkter inden for forskellige behandlingsområder. Alistair er velbevandret i at interagere i og opbygge relationer med vigtige kontakter til læger og kan se tilbage på mere end 10 års erfaring i ledelse samt opbygning af forretningssystemer. Dermed kan han kombinere en vision med kunderne i midtpunktet med et procesdrevet lederskab med succes. Derudover har han professionel erfaring fra flere regioner og har bestredet forskellige ledende stillinger i virksomheder som Johnson & Johnson, Danaher og LivaNova. Han har en MBA fra Joseph M. Katz Graduate School of Business på University of Pittsburgh og en bachelorgrad i geografi fra University of Glasgow.

"Jeg er beæret over at blive en del af sådan en innovativ virksomhed med engagerede medarbejdere, der gør alt i deres magt for at gøre en forskel," siger Alistair Simpson. "AB har et stærkt fundament, og jeg ser frem til at arbejde sammen med det talentfulde team, så vi kan bygge videre på denne succes og skabe yderligere vækst og innovation."

Ansættelsen af Alistair kommer på et centralt tidspunkt, hvor AB fortsætter med at udvide sin markedstilstedeværelse og afsøge nye muligheder efter den store succes med banebrydende innovationer så som Marvel CI lydprocessor og komplet CI fjernprogrammering. Hans lederskab vil gøre det muligt for AB at fortsætte den succesfulde strategi om at skabe vækst gennem innovation og bedre muligheder for vores kunder.

Du kan få flere oplysninger på: advancedbionics.com.

Om Advanced Bionics

Advanced Bionics (AB) har udviklet nogle af verdens mest avancerede høreløsninger til personer, som lider af kraftig til svær hørenedsættelse og ikke længere har fordel af at bruge høreapparater. AB, som blev grundlagt i 1993 og har været datterselskab i Sonova koncernen siden 2009, udvikler avanceret CI teknologi, som sikrer brugerne den bedst mulige hørelse. Da AB sluttede sig til Phonak i Sonova koncernen, påbegyndte de to virksomheder et helt unikt samarbejde inden for branchen. Siden da har de førende udviklere af cochlear implantater og høreapparater løbende kombineret teknologier i nye, unikke høreløsninger.

AB's produkter, der anses for at være nogle af de mest avancerede på markedet, sælges i over 50 lande, og virksomhedens stab af dygtige og engagerede fagfolk fra hele verden giver i kraft af et tæt samarbejde med både patienter og hørespecialister garanti for høj produktkvalitet.

Pressekontakt

Advanced Bionics LLC
E-mail: Media.Relations@advancedbionics.com