Når jeg er i naturen, er det godt at vide, at mit høreapparat og CI arbejder sammen og automatisk indstiller lyden, så jeg opnår optimal hørelse.
Onsdag den 5. november 2025 • Dorte Holst
Willy føler sig tryg med den teknologi og hørelse, som hans cochlear implantat og høreapparat giver ham, og derfor kan han leve det aktive liv, han gerne vil.
Der er dejligt varmt og hyggeligt i stuen i Greve syd for København, hvor Willy bor med sin kone Helga. Willy har slået sig ned i sofaen for at fortælle om sit liv med hørelse på begge ører. Sådan har det dog ikke altid været, for Willy har været funktionelt døv på sit venstre øre i næsten 43 år.
- Jeg har jo klaret mig med hørelse på ét øre i mange år, og det har ikke altid været nemt. Da jeg var gartner og forsker i ukrudtsbekæmpelse, var det svært at høre over afstand, som der ofte var i plantehallerne, ligesom min retningsbestemmelse var ringe.
I 2004 fik Willy høreapparat på sit højre øre, fordi hørelsen på den side nu også begyndte at gå nedad. Og han klarede sig rimeligt med det indtil 2017, hvor Willy første gang hørte om et cochlear implantat (CI). Her bryder Willys kone, Helga, ind og er meget klar og tydelig;
- Da Willy første gang hørte om CI, gik videre med udredning og endeligt fik CI på sit døve øre i 2018, skete der virkelig noget. Der er en verden til forskel nu, og før Willy fik CI. Jeg begyndte faktisk at tænke, at hvis der ikke skete noget drastisk, så skulle vi en dag til at skrive til hinanden. Så CI er grunden til, at vi overhovedet kan kommunikere med hinanden og have det aktive og sociale liv, som vi har. Vi vandrer i Norge og andre smukke steder, og når man vandrer alene langt fra alfa vej, så er det vigtigt, at hørelsen er god, og at vi kan stole på, at Willy hører så godt som muligt. Forestil dig, at vi i den situation skulle skrive til hinanden. Det ville lægge en stor dæmper på vores aktivitetsniveau, afslutter Helga.
Det aktive liv fylder meget i Willys liv, og at jeg fanger ham i en sofa er lidt af et særsyn for snart 80 årige Willy;- Jeg holdt op med at løbe på rulle-skøjter i Greve Trim Motionsklub sidste år - som 78 årig. Ikke fordi jeg ikke kunne følge med, men mere fordi, jeg syntes, at min reaktionsevne ikke var som den har været. For på rulleskøjter skal man kunne reagere hurtigt, hvis der er ujævn asfalt eller en stor sten
Nu er rulleskøjterne skiftet ud med en elcykel og en varm sovepose, og så stikker Willy afsted ud i nauren og bor i shelter enten alene eller sammen med en god ven eller børnebørnene. Og særligt i den sidste situation, er det vigtigt, at høreapparat og CI fungerer optimalt;
- Når jeg er i naturen, er det godt at vide, at mit høreapparat og CI arbej-der sammen og automatisk indstiller lyden, så jeg opnår optimal hørelse.
I dag og siden CI-operationen har Willy haft en kombination af høreapparat og CI, der er særligt udviklet til at arbejde sammen. Og det er en kombination, som han er meget glad for og tryg ved;
- Høreapparatet giver mig dybde og rummelighed og CI’et giver mig taleforståelse og en klar og specifik lyd, og kombinationen af de to ting gør, at jeg synes, jeg får en fyldig og be-hagelig lyd. Jeg har det sådan, at det ene apparat gør noget, og det andet apparat gør noget andet. Og det, at det også er ét firma, giver tryghed for mig. Så jeg synes, at jeg har gjort det bedste for min hørelse.
Sif Eriksen, Clinical Specialist i Advanced Bionics, fortæller her, hvad man som bruger skal være særlig opmærk-som på, når man skal vælge høreapparat sammen med et CI. De fleste voksne, der hører så dårligt, at de har fået indopereret et CI, har det i kombination med et høreapparat. Det kan der være f lere årsager til. Det kan være, at hørelsen ikke er nedsat nok til også at få et CI på det øre. Det kan også være, at det af fysiske årsager ikke kan lade sig gøre at få et CI mere. Endelig kan det også være, at brugeren godt kan lide den baslyd, som høreapparatet giver, og af den grund gerne vil beholde det.
I alle tre tilfælde synes jeg, det er afgørende, at de to forskellige apparater arbejder sammen, så vi sikrer, at brugeren får det bedste udbytte af løsningen, og dermed kommer til at høre bedst muligt.
I løsningen med et høreapparat og et CI møder akustisk og elektronisk lyd hinanden og mikrofonerne i de to apparater skal arbejde sammen, så brugeren får gavn af alle mikrofoner i et samarbejde – ikke på samme tid, men efter lyttebehovet. Det samme gælder den bearbejdning af lyden, som finder sted konstant og automatisk, uden brugeren opdager det. Lad os forestille os, at en bruger er på en restaurant med larm fra glas, bestik og andre glade gæster. I det tilfælde vil både høreapparat og CI behandle støjen ens og sætte alle mikrofoner i spil for at give den bedste lyd og retningsbestemmelse og dermed den bedste lytteoplevelse.
Jeg ved også, at brugerne er glade for, at der er en samlet app, og at det er nemt at streame fra telefon, iPad eller computeren.
Når jeg er i naturen, er det godt at vide, at mit høreapparat og CI arbejder sammen og automatisk indstiller lyden, så jeg opnår optimal hørelse.
Læs mere om Willys løsning her: Marvel Cl + Phonak Link M høreapparat
Skrevet af
Dorte Holst
Dorte arbejder for Advanced Bionics som Business Development Coordinator, Norden. Dorte Holst har en kandidatgrad i økonomi og kommunikation fra Roskilde Universitet. Hun har arbejdet i finanssektoren og som lærer, før hun blev headhuntet til en patientforening for børn og unge med høretab, hvor hun fokuserede på at uddanne fagfolk og forældre til børn med høretab. Siden 2017 har hun været hos Advanced Bionics, hvor hun arbejder med forretningsudvikling og hjælper kandidater, der ikke længere har gavn af almindelige høreapparater. Dorte bor nord for København med sin mand og deres gravhund og er en ivrig løber i fritiden.
AB – A Sonova Brand
D000039844 RevA
©2024-2025 Advanced Bionics AG and affiliates. All rights reserved.